Blå Calcit er en smuk lyseblå sten med hvide aftegninger. I sin polerede form vil Blå Calcit fremstå nærmest krakkeleret, og den kan smuldre en lille smule, hvis man ikke behandler den forsigtigt. Calcit består primært af Calcium Carbonat, som også er hovedbestanddelen af kridt. Den findes over det meste af verden og i mange forskellige farver afhængigt af hvilke mineraler eller metaller stenen indeholder.
Energi: Blå Calcit er en virkelig god meditationssten, der kan få selv den mest stressede person til at slappe helt af. Den kan hjælpe kvinder, der arbejder i et stærkt maskulint miljø med at bevare og balancere deres femininitet på en god måde. Den er også fremragende for hyperaktive børn, og kan give ro til folk med kliniske opmærksomhedsforstyrrelser.
Helbred: Blå Calcit kan reducere astma ved meditation og eliksir. Den hjælper også på spændinger og hovedpine. Den er god ved begyndende stress og kan fremskynde heling af brækkede knogler. På tysk kaldes Blå Calcit ofte for ”Beinbruchstein”.
Chakra: Hals
Stjernetegn: Krebsen
Brug: Blå Calcit egner sig især til meditation, hvor den giver en dyb ro og afspænding. Den er også velegnet som energisten i dit hjem. Blå Calcit kan ikke tåle en hårdhændet behandling, så vær lidt forsigtig med at bruge den porøse krystal som lommesten. Den egner sig heller ikke til olie, krystalvand eller smykkesten.
Krystalvand: Blå Calcit er porøs og egner sig ikke til krystalvand efter den direkte metode, da den kan afgive fragmenter i væske. Bryg derfor altid efter den indirekte metode med Blå Calcit.
Rensning: Blå Calcit egner sig ikke til at blive renset i vand, da den kan blive skadet og krakelere. Den kan med fordel renses med ris, lyd, røgelse, smudging, grønne planter eller Selenit.
Husk at krystaller er skabt af naturen og hver krystal er unik i form og farve. Ikke to krystaller i verden er ens, og du kan derfor ikke forvente at din personlige krystal ser 100% ud som på billedet. Hos Crystal Lab stræber vi efter at finde de smukkeste og mest kraftfulde krystaller, men skulle du være utilfreds med den krystal du modtager, så er du altid velkommen til at kontakte os.